Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Værdigrundlag

I Børnehuset Nordlys arbejder vi ud fra kerneværdierne meningsfuldhed, nærvær og nysgerrighed.

Meningsfuldhed

Det er vigtigt for os at børnene oplever at deres dagligdag i Børnehuset Nordlys giver mening for dem. Vi ser derfor børnenes medbestemmelse som en vigtig del af vores hverdag. Gennem vores små fællesskaber bliver det tydeligt for os hvad børnene interesserer sig for, og vi kan derfor skabe pædagogiske læringsmiljøer som tilgodeser deres ønsker. Inde for denne ramme igangsætter vi både pædagogisk styrede aktiviteter men vi ser også legen som have værdi i sig selv. Legen er meningsgivende for børn, og de vil i vores temarum have mulighed for at udfolde sig bl.a. i rolle lege, motorisk og inden for konstruktion.

Meningsfuldhed er også en del af at føle sig værdifuld som lille menneske. Det er vores vision at børnene kan tænke tilbage på Børnehuset nordlys med tanken om at det aldrig havde været det samme uden dem.

Nærvær

Nærvær er kimen til læring. Det er gennem omsorgen og nærværet fra den voksne at vi kan skabe trygge rammer for barnet så det har modet og muligheden for læring. Det er vigtigt for os at vi rummer alle børn, og vi arbejder derfor ud fra at børn gør det bedste de kan ud fra de forudsætninger de har. Dette både i forhold til hvad barnet bærer med sig fra hjemmet, men også ud fra de rammer og tilbud vi tilbyder i Børnehuset Nordlys.

I vil altid opleve en voksen der har tid til nærværet. For det lille barn kan det f.eks. fylde meget at savne sine forældre, og det er essentielt at den voksne møder barnet og ikke underkender de følelser der er forbundet med dette. Vi forpligter os til at rumme alle de følelser barnet viser os i løbet af dagen så de føler sig mødt og anerkendt for dem de er.

Nysgerrighed

Børn er umiddelbare og finder de mindste ting i dagligdagen interessante. Som voksne møder vi derfor børnene med entusiasme når de henvender sig til os for at få mere viden om det de fortæller eller viser os.

I børnehuset nordlys møder børnene nysgerrige og indlevende voksne da vi ved at dette er medskabende til at opretholde barnets egen naturlige lyst til at undersøge mere. I vil derfor også møde voksne der graver efter dyr eller eksperimenterer med vand eller grundfarver for at se hvad det kan blive til.